Først køber du et hus i Skotland - dels fordi din whisky ellers ikke bliver Scotch, dels fordi der i huset indlægges vand fra skotske kilder og bjergsøer (hvilket ville gøre blikkenslagerregningen uoverkommelig, hvis huset lå i Danmark). Så tager du et betragtelig kvantum byg, opbløder byggen i 48 timer, sier vandet fra og anbringer den våde byg på et køligt gulv i en stor bunke. Byggen vil begynde at vokse og derved udvikle varme.

Derefter laver du en træspade. Med den vender du byggen ca. hver tredie time: hver gang skal kornlaget spredes, så det bliver stadig tyndere og derved holder sig køligt. Korn vokser 24 timer i døgnet: du bliver derfor nødt til at stille vækkeuret, så du også om natten kan vende byggen hver tredie time.

Denne proces tager kun elleve dage, og i din fritid har du nået at bygge et mindre murstenstårn med et ildsted nederst, halvvejs oppe en platform af trådnet og helt oppe en træ-imitation af en kinesisk pagode med hul i taget.

Nu tager du din elleve dage gamle byg, som i mellemtiden har udviklet små skud og slået små rødder. Den er på dette tidspunkt blevet til malt, som på engelsk hedder malt, og som du forsigtigt skal fordele på trådnettet.

Så laver du i ildstedet et gevaldigt bål ved hjælp af specielle tørv, som i halvt opløst tilstand er gravet ud af en mose foråret før og omhyggligt lagt til tørre i den påfølgende sommers skotske og derfor sparsomme solskin. Dette brændstof er særdeles vigtigt, idet tørve røgen giver noget af sin vemodige og mindevækkende aroma videre til malten, som er under tørring, og derved til den endelig whisky.

Under tørringen skal malten vendes hver tredie time, da den ellers bliver branket på den ene side.

Desværre vil du opdage, at arbejdebetingelserne langtfra er behagelige, idet ilden ikke kan slukkes. Du vil også opdage, at røgen i dette tilfælde ikke er særlig vemodig, men til gengæld yderst mindevækkende, og at den vil fortsætte med at vække minder i dit tøj de næste fire-fem dage.

Efter at have røget malten (og dig selv) kan du lade ilden gå ud, og du vil bemærke, at malten nu er tør og hård. Fra hver eneste korn fjerner du roden og skuddet, som du så kan smide ud til fuglene. Derefter formaler du kornene og kommer dem i varmt vand under kraftig omrøring.

Filtrér væsken, stil den til afkøling i et særligt kar og tilsæt noget gær (fås hos bageren henne på hjørnet). Væsken vil snart begynde at boble, og sukkeret i din malt vil snart blive opslugt af gæret og forvandlet til svag alkohol. Lad denne proces fortsætte i tre dage, men smag ikke på produktet. Det kaldes wash og smager rædselsfuldt.

Nogle uger i forvejen har du sendt et løg hen til blikkenslageren; du har bedt ham om at kopiere det i kobber, og kopien skal være i overstørrelse, således at den kan rumme dette her wash-produkt. Nu fylder du løg-kopien op og forbinder dens øverste del med et proptrækkerformet rør, som skal holdes nedsænket i rindende vand. Tænd en primus under kobber-piben og læg mærke til, at det snart begynder at dryppe ud af enden på proptrækker-røret. Når det holder op med at dryppe, tømmer og renser du kobber-løget, der har fungeret som still (d.v.s. destillationskar). Så putter du produktet af den sidste destillation tilbage i løget og gentager hele processen.

Produktet ser mærkeligt ud. Hvis det er lavet i Skotland, hældt på egetræsfade og opbevaret i tre år - ja, så har man lov til at kalde det Scotch Whisky. Men da whisky'en i dette tilfælde er hjemmebrændt, har du ikke lov til at kalde den noget som helst, og i det hele taget må du helst tie bomstille med det. Produktet er whisky. Måske er den god, måske er den dårlig - ingen kan vide, hvordan produktet fra et nyt destilleri bliver, før det er fremstillet, lagret og tilsmagt. Og de forskellige former for stills giver forskellige slags whisky.

Men hvis du gerne vil lave noget i retning af de store mærker inden for Scotch Whisky, mangler du endnu at fremstillle en skotsk kornbrændevin, nemlig en grain-whisky, der skal blandes (til en såkaldt blend) med din malt-whisky. Og naturligvis skal du også lade produktet ligge meget længere end de tre år, loven fastsætter som minimum. Grain-whisky ejer intet af den robuste styrke, der kendetegner en god malt-whisky. Den er temmelig splejset af krop; den smager ikke af ret meget, men har en mild og blomsteragtig bouquet. Den laves - hovedsagelig ved hjælp af sort magi - i store destillerier. Ved fremstilling i småportioner duer den hverken til det ene eller det andet. Og da din kone sikkert skal have sig frabedt, at du laver hele huset om til et destilleri, kan du lige så godt afskrive forsøget allerede nu.