Butikken
Lorange Vinhandel

Butikken findes stadig i de gamle, traditionsrige kældre, som Lorange flyttede til i 1878 på hjørnet af Kirkestræde og Sankt Peders Kirkeplads. Indretningen ligner meget den oprindelige med de små hylder, de gamle egetræsfade og et stort antal gamle flasker, der er bevaret i et vin-museum. Udvalget af vine har dog fulgt udviklingen og er i dag utroligt varieret med vine fra hele verdenen. Vi har stadig nogle af de samme leverandører som ved firmaets start, f.eks. Schröder og Schÿler i Bordeaux, der også leverede i 1870'erne, hvor vinen blev solgt i mark og skilling.

Butikken er et stort show-room, hvor vi viser alle vore produkter, og hvor man i ro og mag kan opdage et helt "vin-univers". Hvis man vil have vejledning står vore veluddannede medarbejdere til rådighed. Fortæl os menuen og vi forestår vinen, der passer til.

Vi følger udviklingen i årgange og aftapninger, så vi kan vejlede om det rette tidspunkt for at få det bedste udbytte af vinen.

Arrangementer
Lorange har altid et bredt udvalg af spændende vine fra hele verden.

Med jævne mellemrum inviterer vi til prøvesmagning i butikken.

Læs mere her