Arrangementer


Vi har de sidste par år haft stor succes med vore gourmetaftener, hvor vi har kombineret mad og vin. Vi har ikke planlagt flere gourmetaftener i år, men vi har bestemt ikke opgivet vinsmagninger.


"Hjemmesmagning"

Vi har et rigtig godt tilbud på en ”hjemmesmagning” af kvalitetsvin fra det familieejede Viljoensdrift i Robertson, Sydafrika. Se mere på www.viljoensdrift.co.za

Klik her og se omtale af 6 vine som vi har pakket sammen i en prøvepakke med en værdi af kr. 560,-. Vi tilbyder denne smagepakning til en nettopris af kr. 500,-, afhentet i butikken.

Såfremt pakken ønskes tilsendt, tillægges forsendelsesomkostninger på kr. 125.-

Dette tilbud gælder til og med den 15. november 2012..

I hver prøvepakning er der vedlagt beskrivelse af vinene.


Tema-smagninger

Hver fredag eftermiddag og lørdag formiddag vil der være en minismagning af nogle spændende og aktuelle vine i vore gamle kældre i Kirkestræde, Næstved. I denne og den kommende uge gælder det Rioja og Ribera del Duero fra Spanien. Temaerne skifter jævnligt og vil blive tilpasset årstiderne.


Julefrokost i Sct. Peders Gourmet

Claus Frimann holder julefrokost 4 fredage
 fra den 23. november til og med 14. december, hvor han serverer en lækker hjemmelavet julebuffet inclusive øl, vand, vin og kaffe med cognac eller likør.

Tilmelding er nødvendig og seneste frist er mandag før den pågældende fredag.

Menu

Gammeldags modnede hvide sild
med løg, kapers og æggesalat

sildesalat
med æble, rødløg, kapers, syltet agurk og grovkornet sennep

Halve æg
med purløg og mayonaise

Rødspættefilet
pandestegt rødspættefilet med grov remoulade og citron

Røget nordsø laks
med rygeostcreme, radis, frisk asparges og brøndkarse

Hønsesalat
masser af hønsekød med asparges, champignon, kørvel og bacon

And
sprødstegt and med rødkål

Kartofler
brunet i sukker og smør

Ribbensteg
lun ribbensteg med agurkesalat

Mørbradbøf
lun mørbradbøf med bløde løg og flødesauce

Ris a la mande
Med lun kirsebærsauce

Friskbagt brød
lyst og mørk brød samt smør

Øl, vand og vin ad libitum under hele arrangementet og en snaps til maden.
Kaffe, chokolade og en cognac/likør.

Prisen for dette er kun 695,- alt inklusive

Ekstra snaps kan købes for kun 275,- pr. flaske


Vi udsender særskilt tilmelding før hvert arrangement. Når vi har oversigt over markedets udbud af friske råvarer, lægger vi menu og vine på hjemmesiden: www.lorange.dk

Tilmelding kan allerede nu foretages på e-mail: winnie@lorange.dk sammen med betaling til konto 6060 200 810-8